Den videre træning

Når du har bestået din K12-norm, har du tilladelse til avanceret kunstflyvning. Dette er dog en smule misvisende, da niveauet ikke svarer til den level der indenfor konkurrencekunstflyvning hedder Advanced, men nærmere Primary – en level, der egentlig kun eksisterer for motorflyverne. I svæveflyvning er det laveste konkurrenceniveau Sportsman. Så inden man kan deltage i konkurrencer, må man altså bevæge sig et step op.

Hvad angår flyet man træner videre i, fra primary, så kan det godt ske i både en ASK-21 og Puchacz, men da der ikke er noget, der hedder handicap indenfor kunstflyvning, så vil en pilot, som flyver et bedre-ydende fly, automatisk få højere karakterer. Så det kan bestemt anbefales at gå videre til et fly, der yder bedre i kunstflyvning. Og her er der flere muligheder.
Der laves ikke nær så mange flytyper, som er optimeret til kunstflyvning, som der gør af fly, der bliver optimeret til stræk/termik-flyvning. Men fire forskellige flytyper kan anbefales, hvis man vil deltage i konkurrencer:


Swift S-1 er det bedste kunstflyvningsfly indenfor glider kunstflyvning. Vil man vinde unlimited kan det kun lade sig gøre med den eller med Solo-Foxen, som kun blev produceret som en prototype.
Det kedelige ved Swiften er, at den ikke produceres mere, og da den er så populær som den er, kan man godt glemme at finde den til salg nogen steder. Swift S-1HBDer er omkring 25 tilbage af dem i verden, og vil man flyve på sådan en, bliver man nødt til at melde sig ind i et syndikat – dvs. købe 1/4 af flyets værdi. Så vidt vides findes den nærmeste Swift i Tyskland.
Det kan heller ikke anbefales at flyve en Swift før man har fået en hvis kunstflyvningserfaring, for det er en hamrende ustabil flyver, der sagtens kan overraske en.

MDM-1 FOX er en tosædet kunstflyver, som stadig produceres. Af denne grund er der en del, som flyver den, og den nærmeste privatejede Fox findes i Midtsverige; man skal dog bare gøre sig klart, at man ikke vinder unlimited med denne flyver – advanced kan man godt vinde med den, men den har den ulempe, at den taber uforholdsmæssigt meget højde – mere end de andre flytyper, som man flyver mod, gør, så på MDM-1 FOXet højdekrævende program, kan man godt risikere at ryge under minimumshøjden. Ligesom Swiften, kan det ikke anbefales at starte med at træne på Foxen lige når man har fået sin tilladelse, af de samme grunde: Ustabilitet, og dermed for den uerfarne kunstflyver, reaktioner fra flyet, som man ikke havde forventet.

 

Pilatus B-4 tilhører forrige generation af kunstsvævefly, men ikke desto mindre er det en glimrende flyver at starte sin træning i, da den er mere stabil end Swiften og Foxen, og har dermed mere forudsigelige reaktioner. Flyet er ikke i produktion mere, men det er knap så eftertragtet, så det kan stadig godt lade sig gøre at finde Pilatus B-4det på det brugte marked rundt omkring. Der er endda svæveflyveklubber herhjemme som stadig har det i deres flåde. Det kan fint lade sig gøre at flyve en Sportsman og Intermediate i det, men man skal ikke regne med at opnå gode resultater indenfor konkurrencer i Advanced og Unlimited.

 

SZD-59 acro er det nyeste skud på stammen indenfor kunstsvævefly. Det er ligesom Pilatus B-4 et glimrende fly at starte sin træning i, da det ikke er super-ustabilt (fordi man også kan sætte ekstra tipper på, og flyve strækflyvning i det), og dermed ikke gør noget man ikke har bedt det om. Samtidig er dets præstationer ret tæt på Swiftens, og det kan godt lade sig gøre at vinde over en Swift – dog kun i Advanced-klassen. Det gjorde Svenskeren Johan Gustafsson i 2013 i Finland. Den kan også godt være med i Unlimited-420 Besøg fra England 2013klassen, men det er urealistisk at tro, at man kan tage guldmedaljen med hjem, hvis man flyver szd-59.
Flyet er stadig i produktion, og vi har da også 3 af slagsen her i landet, hvoraf to er klubejet: Fyns Svæveflyveklub og Aviator i Vesthimmerland har hver et eksemplar.

 

Når man har fundet ud af hvilket fly man gerne vil fortsætte sin videre træning i, kan det anbefales at kigge på flyslæbspriser rundt omkring i klubberne, da dette er den største omkostning – som kunstflyver flyver man mange flyslæb! Der er selvfølgelig også den mulighed at benytte sig af termikken, men det at skifte fokus mellem termikflyvning og kunstflyvning trætter ekstremt meget, så vil man have det optimale ud af en træningsdag, kan det kun anbefales at benytte sig af flyslæb til mellem 4000′ og 5000′. (Et program bruger omkring 3000′, så for at kunne have afsluttet i 2000′, som loven kræver, er det altså nødvendigt med så høje slæb.)